| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
|
Hits: 45089
Sandheden er tung, derfor er der kun få, som har lyst til at bære den.
Talmud
|
I en tid med universelt bedrag er det en revolutionær handling at fortælle sandheden.
George Orwell
|
It's the job of thinking people not to be on the side of the executioners!
Albert Camus
|
|
|
Læserbreve & kommentarer
17/4-10:
Forbrydelser i den katolske kirke
---------------------------------------------------------------------------
P.t. er pressen nærmest hypnotiseret over at afsløre forskellige eksempler på såkaldt pædofil adfærd hos de katolske præster. Om der er hold i sagerne må politiet og domstolene afgøre. Som praktiserende katolik gennem mange år vil jeg dog gøre opmærksom på, at disse pædofilisager - efter min erfaring - kun dækker over en meget lille del af den kriminalitet, som begås internt i den katolske kirke uden at offentligheden får kendskab til det og uden at ofrene (medlemmerne) får oprejsning eller erstatning i nogen form. I de fleste tilfælde ønsker politiet end ikke at efterforske disse sager, og derfor bliver de heller ikke politianmeldt.
Selv oplevede jeg og andre medlemmer af Jesu Hjerte Kirke i København dette, da en meget professionel bedrager, som kaldte sig Bent Wilson, i slutningen af 90-erne oprettede en falsk indsamlingsorganisation ved navn Petrihjælpen, som han brugte som redskab til at få penge fra de naive troende i sognet. Mange arbejdede frivilligt og endnu flere indbetalte ikke helt ubetydelige økonomiske bidrag, som blev suppleret med resultatet fra en række indsamlingsarrangementer, som kirken lagde lokaler til. Det samlede beløb som Petrihjælpen fik ind var formentlig omkrig 200.000 kr. og ingen af disse blev formidlet videre til det formål, som de skulle være givet til, nemlig de stakkels gadebørn i Sct. Petersborg i Rusland. Wilson sad i kirkens menighedsråd, som i lang tid dækkede over hans forbrydelser. Til sidst mistede selv disse medansvarlige såkalte "kristne" mennesker dog tålmodigheden, da Wilson udstrakte sine tyverier til at ramme rådets egne medlemmer. Det medførte at Wilson - med navns nævnelse - blev hængt ud i menighedsrådets blad og derefter forlod kirken for aldrig at vise sig mere.
Det interessante ved denne sag er ikke Wilson, som var en kendt bedrager som havde gjort sig gældende i flere andre sammenhænge inden han indledte karrieren som nyomvendt katolik i Jesu Hjerte Kirke. Det interessante er hvordan kirken reagerede, da hans kriminalitet blev kendt. Jeg og andre henvendte os skriftligt til biskop Kozon og senere til sognepræsten pater Sanders med vores viden og med dokumentation for Wilsons bedragerier. Ingen af disse parter reagerede på vores henvendelser. Senere henvendte jeg mig personligt til Københavns Politi, som også afviste at skride ind. Svaret fra den venlige betjent, som jeg talte i telefon med var, at "vi blander os ikke i noget, som foregår internt i den katolske kirke. Folk er jo selv ansvarlige for at de er med der." Kort sagt: Kriminalitet begået internt i den katolske kirke beskæftiger politiet sig ikke med. Det er sådan jeg må forstå det svar jeg fik.
Konklusion:
Den aktuelle interesse for pædofili begået af katolske præster er udtryk for dobbeltmoral. Når man frit kan bedrage og snyde kirkens medlemmer for flere hundrede tusind kroner, uden at biskop, sognepræst eller Kbh. Politi gider gøre noget ved det, så er der reelt ikke nogen retssikkerhed for de troende, som befindr sig i denne kirke. Det gælder uanset om forbrydelserne handler om pædofili, bedrager i eller andre strafbare forhold. Det bør man vide, før man indtræder i denne religiøse forsamling, som - ikke uden årsag - bekender ved de daglige messer, at "jeg har syndet i tanke, ord og gernining."
Hvorfor skal man interessere sig for bedragere, pædofile og andre kriminelle, når vi alle - som det siges - er syndere? Kan man ikke leve med dette, så bør man holde sig væk fra det katolske, for jeg tvivler på at det nogen sinde vil blive anderledes.
v.h.
Jakob Munck
|
|